Study Abroad på UCLA
Søg i EDU's nyheder
Du kan søge i nyhederne: Vælg et emne eller lav en fritekstsøgning


 
EDU Danmark har netop indgået aftale med University of California Los Angeles om at hjælpe danske studerende med at søge ind på deres Study Abroad-program samt deres certificate-programmer. UCLA, som ligger lidt nord for centrum af Los Angeles i området Westwood, er et velanset universitet med et meget smukt campus, og det omkringliggende område skaber et perfekt studiemiljø. Som de fleste øvrige campuses i University of California systemet, er undervisningen på UCLA delt op i quarters af 3 måneders varighed (ca. 20 ECTS).

Study Abroad-programmet tilbyder undervisning i dagtimerne og i 1-3 quarters, afhængigt af hvor længe du vil læse på universitetet. Certificate-programmerne, som ofte er forholdsvist billige, er typisk af 3 quarters’ varighed og undervises ofte i aftentimerne (hvilket mange studerende sætter pris på). Prisen per quarter for Study Abroad-programmet er 7240 USD i Fall Quarter 2010. Derudover er der et ansøgningsgebyr på 300 USD samt en obligatorisk forsikring på yderligere 300 USD.

Du skal være opmærksom på, at du på Study Abroad-programmet desværre ikke kan læse fag inden for området Business, men i nogle tilfælde vil det være muligt at tage fag på bachelorniveau inden for områderne Economics og Management.

Ønsker du at søge ind på UCLA til efteråret (Fall Quarter 2010), kan det stadig nås - der er ansøgningsfrist 1. august 2010. For at blive taget i betratning til Study Abroad-programmet skal du have et karaktergennemsnit på mindst 8.0. Har du ikke dette, vil universitetet ikke behandle din ansøgning. Ønsker du ikke at tage en engelsk sprogtest, kan du blive undtaget for denne, hvis du kan dokumentere at du har:

- fået mindst 7 (gammel og ny skala) i engelsk på A-niveau i gymnasiet
ELLER
- fået mindst 9 (gammel skala)/10 (ny skala) i engelsk på B-niveau i gymnasiet
ELLER
- har haft undervisning på engelsk på akademisk niveau i mindst 1 år på fuld tid (60 ECTS)

Har du spørgsmål eller er du interesseret i at søge, så kan du kontakte os på info@edu-danmark.dk eller telefon 70 20 28 24.

(Publiceret 22/06/2010)
Tilbage til nyhedsoversigt