Læs på eventyrlige Borneo
Nu kan du læse et eller to semestre på Swinburne University på Borneo og aftalen gælder både på bachelor- og kandidatniveau. Aftalen er kommet i stand efter at EDUs vejleder Henriette startede 2012 med at stikke af fra januarkulden for at besøge Swinburne University of Technology’s Sarawak Campus, der ligger blandt hvide palmestrande og frodig regnskov på den Malaysiske ø Borneo.
Henriette havde et meget inspirerende og givende besøg, hvor hun fik arrangeret en helt ny mulighed for danske studerende.
Ny mulighed for kandidatstudier på Borneo
Nu er der nemlig åbent for at læse et eller to semestre Study Abroad på kandidatniveau (postgraduate) på Sarawak Campus, hvor det før kun var muligt for bachelorstuderende. Så nu kan endnu flere få chancen for at kombinere studierne med subtropiske naturoplevelser og mødet med en meget venlig og imødekommende befolkning.
Prisen for et Study Abroad semester på kandidatniveau er en smule højere end et semester på bachelorniveau (undergraduate). Læs mere om hvilke fag du kan læse, tuition fees osv. på Swinburne Sarawak's universitetsprofil.