|
|
Kan jeg tage dansk SU med til udlandet?
|
|
Du kan i de fleste tilfælde få SU og studielån når du studerer på anerkendte universiteter i udlandet.
Ansøgere til Study Abroad:
Du søger SU til dit meritgivende studieophold hos SU-kontoret på din uddannelsesinstitution.
Ansøgere til hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau:
Du søger SU hos SU-Styrelsen. Du skal først søge om at få uddannelsen godkendt til SU og derefter søge om at få SU.
Minimumskravet for at få SU til en hel uddannelse i udlandet er, at der er tale om fuldtidsstudier, der varer mindst 1 år. Der skal endvidere være tale om en kompetencegivende uddannelse eller en del af en sådan. Du kan få SU til udlandsstudier i op til 4 år. Der gælder dog begrænsninger i bl.a. USA.
VIGTIGT! SU-Styrelsen skal godkende hver enkelt ansøgning om godkendelse af uddannelse i udlandet separat, dvs. at der ikke findes nogen standardgodkendelse af det enkelte universitet og den enkelte uddannelse. Først når du har fået denne godkendelse, kan du søge om SU til dine studier i udlandet.
Vores erfaring er, at praktisk talt alle de studerende, der søger ind på vores samarbejdsuniversiteter får SU-ansøgningen godkendt, men det vil altid være SU-Styrelsens vurdering af den enkelte sag, der gælder.
SU giver i få tilfælde også supplerende støtte til undervisningsafgifterne. Se mere på SUs hjemmeside eller kontakt SU Styrelsen.
Du finder SU-satser, regler for SU til studier i udlandet, samt ansøgningsblanketter på SU styrelsens hjemmeside:
www.su.dk
|
|
|
|
|
 |