Study Abroad – enkeltfag i 1 eller 2 semestre
“Study Abroad” er en betegnelsen for studieophold i 1 eller 2 semestre, hvor du læser en række enkeltfag uden at afslutte et fuldt studieprogram. Du går selvfølgelig til eksamen i de fag du har læst, men afslutter ikke en fuld uddannelse.

Study Abroad kan f.eks. anvendes:
  • som en del af et dansk universitetsstudie, hvor du får meritoverført de afsluttede fag til din danske uddannelse
  • lige efter dansk gymnasie, hvor du gerne vil læse enkeltfag – måske som inspiration til at vælge en uddannelse i Danmark
  • som faglig opkvalificering i forbindelse med en uddannelsesorlov

1 semesters Study Abroad vil normalt omfatte 4-5 enkeltfag. Enkeltfagene kan normalt vælges fra alle de fag som universitetet udbyder. Du behøver ikke at vælge alle dine fag fra et bestemt område på universitetet. Men universitetet vil selvfølgelig kræve, at du har kvalifikationerne for at kunne følge undervisningen. Du læser sammen med de studerende som er i gang med en fuld uddannelse på universitetet.

Hvis dit Study Abroad ophold er en del af din danske uddannelse, er det vigtigt, at du vælger fag, som du kan få forhåndsgodkendt på dit danske uddannelsessted inden du tager afsted, så du kan få fagene merit-overført når du kommer tilbage. Du kan tage på Study Abroad på både Bachelor- og Masters-niveau.

Siden opdateret: 29/08/05


EDU Danmark • Købmagergade 2 • 1150 København K. • Telefon: 70 20 28 24