GRIFFITH UNIVERSITY, BRISBANE/GOLD COAST, AUSTRALIA

Generelt om universitetet
Video om universitetet
Fag og fagområder
Pointsystem
Internships
Optagelseskrav
Engelskkrav
Tuition Fees
Scholarships
Studiestart
Ansøgning - Sådan søger du
Ansøgning - Frister
Ansøgning - Gebyr
Brochurer og ansøgningsskemaer
Hjemmeside



Generelt om universitetet

Griffith University er et offentligt finansieret universitet, grundlagt i 1971 og beliggende i Queensland. Universitetet er fordelt på 5 campuses i Brisbane-området og på Gold Coast. Brisbane er hovedstad i delstaten Queensland med 1,6 millioner indbyggere. Gold Coast ligger en times kørsel syd for Brisbane og er Australiens mest populære feriemål. Queensland har subtropisk klima med gennemsnitstemperaturer på 21-31°C om sommeren og 9-20°C om vinteren.

Læs mere om Gold Coast.

Griffith University har i alt ca. 29.000 studerende hvoraf ca. 5.000 er internationale. Hovedcampus er Nathan der ligesom Mt Gravatt og South Bank (Queensland College of Art / Queensland Conservatorium) campuses ligger indenfor en radius af 10 km fra Brisbane City. Derudover er der Logan Campus som ligger ca. 20 min. kørsel syd for Brisbane og Gold Coast Campus ca. 70 km fra Brisbane.

Det muligt at bo på Nathan, Logan and Mt Gravatt campuses.

Mere om boligmuligheder på Griffith University

Off-campus bolig: The Accommodation People

 



Video om universitetet

Se EDU Danmarks video om Surfers Paradise:


Griffith University har lavet nogle videoer, som kan give dig en bedre ide om, hvad universitetet kan tilbyde dig.





Fag og fagområder


Study Abroad

Det første ciffer i fagkoden angiver fagets niveau. Er det første ciffer 1-4, er faget på Undergraduate-niveau (f.eks. 308ART eller 1001MGT). Er det første ciffer 7, er faget på Postgraduate-niveau (f.eks. 7230MGT eller 7403ICT).

Universitetets database over de enkelte fag

Bemærk! Det er ikke muligt at tage LAW-fag på postgraduate-niveau som Study Abroad-studerende.

Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Universitetets database over hele uddannelser

Klik dig ind på det ønskede fagområde og vælg derefter 'Undergraduate programs' eller 'Postgraduate programs' nederst på siden under 'Program type
'.





Pointsystem

Som fuldtidsstuderende på Griffith University er en normal arbejdsbyrde 40 credit points pr. semester. De fleste fag giver 10 credit points, hvilket svarer til 7,5 ECTS point. Som international studerende skal du have min. 30 credit points pr. semester.





Internship


Study Abroad

Griffith University tilbyder i samarbejde med organisationen Australian Internships muligheden for at kombinere et Study Abroad-ophold med et internship.

Internships på Griffith University


Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Nogle programmer giver plads til, at studerende kan tage et internship som en del af uddannelsen. Tjek beskrivelsen af den uddannelse, du ønsker at søge ind på.

Universitetets database over hele uddannelser





Specielle programmer


Hele uddannelser på bachelorniveau

Griffith University tilbyder 20 studiepladser på bachelorniveau inden for Medicin og Tandlægevidenskab til internationale studerende med start i Semester 1 2011 (studiestart i februar). Griffith University er i fuld gang med at bygge et universitetshospital, som er planlagt til at blive færdigbygget i 2012.

Læs mere om Bachelor of Medical Science & Bachelor of Oral Health in Dental Science

Kunne du tænke dig at søge ind på en af ovenstående uddannelser, så kontakt EDU Danmark på info@edu-danmark.dk.




Optagelseskrav


Study Abroad

For Study Abroad ansøgere, som skal opnå merit til et dansk studieprogram, vil universitetet foretage en individuel vurdering af din ansøgning, baseret på dine tidligere studier, gennemførte fag og de karakterer du har opnået.


Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Optagelseskrav for hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau





Engelskkrav

Griffith University kræver som udgangspunkt at du består en international engelsktest, enten TOEFL (International) eller IELTS (academic), med et tilfredsstillende resultat - afhængigt af dit valgte studieprogram.

Engelskkrav - Study Abroad

Engelskkrav - Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Engelskkrav for hele uddannelser på bachelor- og kandiatniveau kan du finde ved at klikke på linket oven for og navigere dig frem til den ønskede uddannelse og specialisering. Klik på Apply for entry i venstre side og derefter på Admissions requirements. Her finder du information om engelskkrav under English language requirements.


Når du ansøger gennem EDU Danmark kan du dog undtages for testkravet hvis du:

1) Undergraduate-niveau: har bestået studentereksamen inden for de sidste 5 år (60 måneder) og fået mindst 7 i engelsk på A-niveau (gammel og ny skala) eller mindst 9 (gammel skala)/10 (ny skala) i engelsk på B-niveau

ELLER

2) Postgraduate-niveau: har bestået studentereksamen inden for de sidste 8 år (96 måneder) og fået mindst 7 i engelsk på A-niveau (gammel og ny skala) eller mindst 9 (gammel skala)/10 (ny skala) i engelsk på B-niveau

ELLER

3) kan dokumentere at du er blevet undervist på engelsk i mindst 2 år på fuld tid på akademisk niveau (120 ECTS). NB! Dette er er kun godkendt for Semester 2 2010. Søger du til Semester 1 2011 eller senere semestre, så tjek først med EDU Danmark!





Tuition Fees


Study Abroad

Tuition fees - Study Abroad

Vejledende budget for Study Abroad-ophold på Griffith University

Udlandsstipendium er ikke inkluderet i budgettet, mens udgifter til en IELTS test er medregnet (i fald den er relevant - læs mere om engelskkrav ovenfor).


Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Tuition fees - Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau





Scholarships

Information om scholarships på Griffith University





Studiestart

Der er studiestart to gange om året for de fleste programmer på Griffith University.

Datoer - Alle programmer

Griffith Universitys 'academic calendar' ligger som pdf-filer opdelt på hhv. Semester 1 og Semester 2.





Ansøgning - Sådan søger du


Det udfyldte ansøgningsskema og dine supplerende dokumenter sendes til EDU Danmark i originalformat, når det er klar.

HUSK at alle dokumenter skal indsendes i originalformat eller i en udgave, som er verificeret (dvs. stemplet og underskrevet) af en officiel enhed (evt. din uddannelsesinstitution). Du får naturligvis dine originaler retur.


Ansøgning - Study Abroad

Når du søger om Study Abroad på Griffith University, skal du sende det udfyldte ansøgningsskema og følgende dokumenter til EDU Danmark:

- Karakterudskrift på engelsk fra din nuværende uddannelse

- Bachelorbevis på engelsk (kun studerende på kandidatniveau)

- Dokumentation for engelskkundskaber (se Engelskkrav ovenfor)

- Kopi af pas

Ansøgningsskemaet finder du nederst på siden under 'Brochurer og ansøgningsskemaer'.


Ansøgning - Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Når du søger om optagelse på en hel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau på Griffith University, skal du sende det udfyldte ansøgningsskema og følgende dokumenter til EDU Danmark:

- Eksamensbevis fra senest afsluttede uddannelse (f.eks. studentereksamen, bachelorgrad, mv.)

- Dokumentation for engelskkundskaber PÅ ENGELSK (se Engelskkrav ovenfor)

- Kopi af dit pas

- Evt. fagbeskrivelser (KUN hvis du søger om 'advanced standing')





Ansøgning - Frister


Study Abroad

Ansøgningsfrister - Study Abroad

Ansøgninger, der modtages efter deadlines, vil i mange tilfælde også kunne nå at blive behandlet.Vi anbefaler altid, at du søger mindst 4 måneder før studiestart, så der er tid til, at alle detaljerne kan falde på plads. Ansøgninger sendes til EDU Danmarks adresse (se nederst på siden). Du bør forvente, at der går cirka 6-8 uger, før du får svar på din ansøgning.


Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Ansøgningsfrist til Semester 1 (studiestart i februar): Medio januar
Ansøgningsfrist til Semester 2 (studiestart i juli): Medio juni





Ansøgning - Gebyr

Der er ikke ansøgningsgebyr for internationale studerende på Griffith University.

Søger du optagelse på en hel uddannelse på Griffith University, skal du bare ignorere dette punkt i ansøgningsskemaet.





Brochurer og ansøgningsskemaer

Brochurer

Study Abroad Pre-departure information

Hele uddannelser

Bachelorniveau

Hele uddannelser

Kandidatniveau

 

Ansøgningsskemaer

Ansøgningsskema

Study Abroad

   

Ansøgningsskema

Hele uddannelser

Bachelorniveau

Ansøgningsskema

Hele uddannelser

Kandidatniveau





Hjemmeside

Bliv fan af Griffith University på Facebook
Griffith Universitys hjemmeside
Griffith Universitys hjemmeside for internationale studerende



Siden opdateret: 02-Sep-2010


EDU Danmark • Købmagergade 2 • 1150 København K. • Telefon: 70 20 28 24