HAWAI'I PACIFIC UNIVERSITY, HONOLULU, HAWAI'I, USA

Hawaii Pacific University
Generelt om universitetet
Fag og fagområder
Pointsystem
Internship
Specielle programmer
Optagelseskrav
Engelskkrav
Tuition Fees
Scholarships
Studiestart
Ansøgning - Sådan søger du
Ansøgning - Frister
Ansøgning - Gebyr
Brochurer og ansøgningsskemaer
Hjemmeside




Generelt om universitetet

Hawai’i Pacific University er et privat non-profit universitet (det største af slagsen i USA) og er grundlagt i 1965. Universitetet ligger i Honolulu (på øen O’ahu), som med sine 1,2 millioner indbyggere er hovedstaden på Hawai’i. Klimaet er varmt året rundt med en gennemsnitstemperatur på 26°C.

Læs mere om Honolulu og øen O'ahu.

Hawai’i Pacific University har ca. 9000 studerende, hvoraf ca. 2500 er internationale. Hovedcampus – Downtown Campus – ligger i Honolulu og det mindre Windward Hawai’i Loa Campus ligger ca. 20 minutter derfra ved Ko’olau bjergene. Der er mulighed for on-campus accommodation på Winward Hawai’i Loa Campus og derudover findes der gode boligmuligheder uden for campus.

Mere information om bolig på Hawai'i Pacific University

Boligmuligheder Off Campus:

Hawai'i Student Housing

Hawai'i Student Suites


På Hawai’i Pacific University foregår undervisningen i små klasser, hvilket betyder at der er et tæt forhold mellem de studerende og deres undervisere.

En bachelorgrad tager normalt 4 år i USA.


Video om universitetet

HPU har lavet en video, som kan give dig en bedre ide om, hvad de kan tilbyde dig.

Video om Hawai'i Pacific University

 



Fag og fagområder

Fag med tallene 1000-4000 i fagkoden ligger på Undergraduate-niveau, mens fag på niveau 5000+ ligger på Graduate-niveau.

Study Abroad

Universitetets database over de enkelte fag

NB! Sørg for at få forhåndsgodkendt dine fag fra din danske uddannelsesinstitution, FØR du vælger fag til HPU, da de opkræver et gebyr for at ændre fag, efter du er blevet godkendt til dem.


Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Universitetets database over hele uddannelser



Pointsystem

Som fuldtidsstuderende på Hawai’i Pacific University skal du på Undergraduate-niveau tage cirka 4 fag pr. semester (mindst 12 credits) og på Graduate-niveau 3-4 fag (mindst 9 credits). I summer-semestrene skal du tage 2 fag pr. term og 4 fag for hele sommeren.



Internship


Study Abroad

Ikke muligt på Hawai'i Pacific University


Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Nogle programmer giver plads til, at studerende kan tage et internship som en del af uddannelsen. Tjek beskrivelsen af den uddannelse, du ønsker at søge ind på (se universitetets database over hele uddannelser under Fag og fagområder).



Specielle programmer


Top-up programmer for studerende fra erhvervsakademierne

HPU tilbyder forskellige muligheder for top-up programmer for ansøgere med en 2-årig KVU-uddannelse. Se www.edu-danmark.dk > Uddannelser og find din KVU-uddannelse i højre side af skærmen.



Optagelseskrav


Study Abroad

For Study Abroad ansøgere, som skal opnå merit til et dansk studieprogram, vil universitetet foretage en individuel vurdering af din ansøgning, baseret på dine tidligere studier, gennemførte fag og de karakterer du har opnået.


Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

For top-up ansøgere (dvs. markedsføringsøkonomer og lignende, se herover) kræver universitetet at du har et gennemsnit på 8. Ansøgere som ikke opfylder dette krav, vil blive vurderet individuelt og skal muligvis tage flere kurser for at opnå en bachelor.

For ansøgere til uddannelser på Graduate-niveau (Master og Graduate Certificate) kræves som udgangspunkt en relevant og anerkendt bachelorgrad. Erhvervserfaring kan være en fordel, men er ikke et krav.



Engelskkrav

Hawai'i Pacific University kræver som udgangspunkt at du består en international engelsktest, enten TOEFL (International) eller IELTS (academic) med et tilfredsstillende resultat - afhængigt af dit valgte studieprogram.

Engelskkrav på Hawai'i Pacific University


Study Abroad

Når du ansøger om Study Abroad (bachelor- eller kandidatniveau) gennem EDU Danmark kan du dog undtages for testkravet hvis du:

1. har bestået studentereksamen og fået mindst 8 (gammel skala) eller 7 (ny skala) i engelsk på A-niveau

ELLER

2. har bestået studentereksamen og fået mindst 9 (gammel skala) eller 7 (ny skala) i engelsk på B-niveau

ELLER

3. har modtaget undervisning på engelsk og kan få en udtalelse herom fra din underviser.


Søger du ind på en hel uddannelse på bachelor- og kandidatniveau, skal du tage en sprogtest.



Tuition Fees

Tuition fees - Alle programmer

Vær opmærksom på, at tuition fees for Study Abroad på Graduate-niveau kan variere, afhængigt af hvilke fag du tager.


Study Abroad

Vejledende budget for Study Abroad-ophold på Hawai'i Pacific University

Udlandsstipendium er ikke inkluderet i budgettet, mens udgifter til en IELTS test er medregnet (i fald den er relevant - læs mere om engelskkrav ovenfor).


Scholarships

Information om scholarships på Hawai'i Pacific University

 



Studiestart

Der er studiestart to gange om året for de fleste programmer på Hawai'i Pacific University. Derudover er det muligt at tage Summer Session fag i perioden maj - august.

Datoer - Alle programmer



Ansøgning - Sådan søger du


Ansøgning - Alle programmer

Det udfyldte ansøgningsskema og dine supplerende dokumenter sendes til EDU Danmark i originalformat, når det er klar.

HUSK at alle dokumenter skal indsendes i originalformat eller i en udgave, som er verificeret (dvs. stemplet og underskrevet) af en officiel enhed (evt. din uddannelsesinstitution). Du får naturligvis dine originaler retur (bortset fra karakterudskrift fra nuværende uddannelsesinstitituion).

Ansøgningsskemaer finder du nederst på siden under Brochurer og ansøgningsskemaer.


Study Abroad

Når du søger om Study Abroad på HPU, skal du sende det udfyldte ansøgningsskema og følgende dokumenter til EDU Danmark:

- Karakterudskrift på engelsk fra din danske uddannelsesinstitution

- Dokumentation for dine engelskkundskaber (se Engelskkrav ovenfor)

- Kopi af pas

- Bachelorbevis på engelsk (kun studerende på kandidatniveau)

- To anbefalinger fra undervisere (kun studerende på kandidatniveau)


Hele uddannelser på bachelorniveau

Når du søger ind på en hel uddannelse på bachelorniveau på HPU, skal du sende det udfyldte ansøgningsskema og følgende dokumenter til EDU Danmark:

- Eksamensbevis fra gymnasiet på engelsk

- Karakterudskrift på engelsk fra igangværende uddannelse (hvis relevant)

- Dokumentation for dine engelskkundskaber (se Engelskkrav ovenfor)

- Kopi af pas

- Evt. fagbeskrivelser (KUN hvis du søger om 'advanced standing')


Hele uddannelser på kandidatniveau

Når du søger ind på en hel uddannelse på kandidatniveau på HPU, skal du sende det udfyldte ansøgningsskema og følgende dokumenter til EDU Danmark:

- Bachelorbevis på engelsk

- Karakterudskrift på engelsk fra igangværende uddannelse (hvis relevant)

- To anbefalinger ('letters of recommendation')

- Dokumentation for dine engelskkundskaber (se Engelskkrav ovenfor)

- Kopi af pas

- Evt. fagbeskrivelser (KUN hvis du søger om 'advanced standing')

Der kan være yderligere dokumentationskrav til specifikke uddannelser på kandidatniveau. For mere information, se ansøgningsskemaet til hele uddannelser på kandidatniveau, som du kan finde nederst på siden under Brochurer og ansøgningsskemaer.

 



Ansøgning - Frister

Universitet har ingen officiel ansøgningsfrist, men anbefaler ligesom vi, at du ansøger i god tid og gerne senest 4 måneder før semesterstart. Ansøgninger, der modtages senere, vil i mange tilfælde også kunne nå at blive behandlet. Ansøgninger sendes til EDU Danmarks adresse (se nederst på siden). Du bør forvente, at der går cirka 6-8 uger, før du får svar på din ansøgning.





Ansøgning - Gebyr


Alle programmer

Når du søger ind på Hawai’i Pacific University, skal du betale 50 USD i ansøgningsgebyr.


Study Abroad

Desuden skal du betale henholdsvist 200 USD (undergraduate niveau) eller 250 USD (postgraduate niveau) i pre-registration fee, hvis du skal på Study Abroad. Dette beløb skal betales sammen med ansøgningsgebyret i forbindelse med ansøgningen (kan betales med kreditkort via ansøgningsskemaet).

 



Brochurer og ansøgningsskemaer


Brochurer

 

Study Abroad Generelt om universitetet

 

Ansøgningsskemaer


Study Abroad    

Hele uddannelser

Bachelorniveau

Hele uddannelser

Kandidatniveau

 



Hjemmeside

Bliv fan af Hawai'i Pacific University på Facebook
Hawaii Pacific University HPUs hjemmeside
Hawaii Pacific University HPUs hjemmeside for internationale studerende
Hawaii Pacific University Blogs fra nuværende HPU-studerende



Siden opdateret: 28-Jun-2010


EDU Danmark • Købmagergade 2 • 1150 København K. • Telefon: 70 20 28 24