La Trobe University er et offentligt universitet, som blev grundlagt i 1964. Universitet ligger i Melbourne, som er hovedstad i delstaten Victoria. Melbourne er med sine 3,5 million indbyggere Australiens næststørste by. Klimaet er behageligt alle 4 årstider.
La Trobe University har ca. 26.000 studerende, hvoraf ca. 3.000 er internationale. Universitetet er fordelt på 8 campuses, hvor Bundoora er hovedcampus med sine ca. 17.000 studerende og ligger ca. 14 km fra det centrale Melbourne. Men også Bendigo og Albury-Wodonga campuses er store campuses som tilbyder mange programmer. De øvrige campuses er mere specialiserede campuses.
Det er muligt at bo på Bundoora, Bendigo og Albury-Wodonga campuses, men der er også gode muligheder for off-campus accommodation.
Ønsker du at komme i kontakt med andre danskere under dit ophold i Melbourne, kan du engagere dig i den danske klub. Medlemsskab koster AUD 150 pr. år, hvoraf AUD 50 er til brug i baren.
La Trobe University har lavet nogle videoer, som kan give dig en bedre ide om, hvad universitetet kan tilbyde dig.
Fag og fagområder
Study Abroad
Det ene tal i fagkoden angiver fagets niveau. Er det 1-4, er faget på Undergraduate-niveau (f.eks. ECO2EOF eller FIN3FRM). Er det 5 eller derover, er faget på Postgraduate-niveau (f.eks. PHE5HRM eller PHE6HRB).
Du skal have 60 credit points pr. semester for, at det svarer til cirka 30 ECTS. De fleste fag giver 15 credit points, hvilket svarer til cirka 7,5 ECTS point.
For at være fuldtidsstuderende på La Trobe University kan du godt nøjes med at tage 45 credit points pr. semester, men vil du have det overført til en igangværende uddannelse i Danmark, vil den danske uddannelsesinstitution sandsynligvis kræve, at du tager 60 credit points for, at det svarer til 30 ECTS.
Internship
Study Abroad
Der er mulighed for at tage et internship-fag som en del af dit Study Abroad-ophold på La Trobe University.
Nogle programmer giver plads til, at studerende kan tage et internship som en del af uddannelsen. Tjek beskrivelsen af den uddannelse, du ønsker at søge ind på (se universitetets database over hele uddannelser under Fag og fagområder).
Specielle programmer
La Trobe University tilbyder et 3-ugers fotokursus, som vender både de tekniske og kreative aspekter af fotografiens kunst. Kurset hedder 'Edge of the Outback' og inkluderer foto-ekskursioner ud i den australske outback.
La Trobe University tilbyder business-fag på postgraduate-niveau til Study Abroad-studerende med et 15 % scholarship. Det betyder, at hvis du som Study Abroad-studerende vil læse postgraduate fag, som ligger på universitetets Graduate School of Management, så skal du kun betale 7650 AUD pr. semester i tuition fees.
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
La Trobe tilbyder forskellige muligheder for top-up programmer for ansøgere med en 2-årig KVU-uddannelse. Se her på webstedet under Uddannelser og find din KVU-uddannelse i højre side af skærmen.
Optagelseskrav
Study Abroad
For Study Abroad ansøgere, som skal opnå merit til et dansk studieprogram, vil universitetet foretage en individuel vurdering af din ansøgning, baseret på dine tidligere studier, gennemførte fag og de karakterer du har opnået.
La Trobe University kræver som udgangspunkt at du består en international engelsktest, enten TOEFL (International) eller IELTS (academic), med et tilfredsstillende resultat - afhængigt af dit valgte studieprogram.
Udlandsstipendium er ikke inkluderet i budgettet, mens udgifter til en IELTS test er medregnet (i fald den er relevant - læs mere om engelskkrav ovenfor).
Vedlæg din scholarship-ansøgning, når du sender din ansøgning om optagelse til os. Har du allerede søgt optagelse gennem os, kan du sende din scholarship-ansøgning direkte til La Trobe University (se ovenstående link).
Det udfyldte ansøgningsskema og dine supplerende dokumenter sendes til EDU Danmark i originalformat, når det er klar.
HUSK at alle dokumenter skal indsendes i originalformat eller i en udgave, som er verificeret (dvs. stemplet og underskrevet) af en officiel enhed (evt. din uddannelsesinstitution). Du får naturligvis dine originaler retur.
Study Abroad
Når du søger om Study Abroad på La Trobe University, skal du sende det udfyldte ansøgningsskema og følgende dokumenter til EDU Danmark:
- Karakterudskrift på engelsk fra din nuværende uddannelse
- Bachelorbevis på engelsk (kun studerende på kandidatniveau)
- Dokumentation for engelskkundskaber PÅ ENGELSK (se Engelskkrav ovenfor)
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau (coursework)
Når du søger om optagelse på en hel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau på La Trobe University, skal du sende det udfyldte ansøgningsskema og følgende dokumenter til EDU Danmark:
- Eksamensbevis fra senest afsluttede uddannelse (f.eks. studentereksamen, bachelorgrad, mv.)
- Dokumentation for engelskkundskaber PÅ ENGELSK (se Engelskkrav ovenfor)
- Kopi af dit pas
- Evt. fagbeskrivelser (KUN hvis du søger om 'advanced standing')
Ansøgning - Frister
Study Abroad
Universitet har ingen officiel ansøgningsfrist, men anbefaler ligesom vi, at du ansøger i god tid og gerne senest 4 måneder før semesterstart. Ansøgninger, der modtages senere, vil i mange tilfælde også kunne nå at blive behandlet. Ansøgninger sendes til EDU Danmarks adresse (se nederst på siden). Du bør forvente, at der går cirka 6-8 uger, før du får svar på din ansøgning.
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Der er ikke en samlet ansøgningsfrist for alle programmer på La Trobe University, men det er muligt, at de enkelte programmer har en deadline for, hvor sent du kan søge ind. Sørg for at tjekke, om der er ansøgningsfrist på lige præcis det program, du søger ind på. Find den ønskede uddannelse i universitetets database over hele uddannelser (se Fag og fagområder).
Nogle universiteter har mulighed for at behandle ansøgninger efter ansøgningsfristen, men vi anbefaler altid studerende at søge tidligt (og gerne senest 5 måneder før studiestart).
Ansøgning - Gebyr
Der er ikke ansøgningsgebyr for internationale studerende på La Trobe University, som ansøger gennem EDU Danmark.