Generelt om universitetet
Macquarie University er et offentligt finansieret universitet, grundlagt i 1964 og beliggende i en forstad til Sydney. Sydney er hovedstad i delstaten New South Wales og er en af de største byer i verden med ca. 4 millioner indbyggere. Klimaet er mildt med gennemsnitstemperaturer på 23°C om sommeren og 12°C om vinteren.
Læs mere om Sydney og området omkring Sydney.
Macquarie University har i alt ca. 29.000 studerende, hvoraf ca. 6.000 er internationale. Næsten alle uddannelsesretninger er samlet på ét campus, hvorpå du finder alle fornødne faciliteter. Derudover er der Manly Campus hvor The International College of Tourism and Hotel Management ligger.
Det er muligt at bo både på og udenfor campus.
Mere om boligmuligheder på Macquarie University
Macquarie University er et af de universiteter, hvor vi har fået gode tilbagemeldinger fra tidligere studerende i forhold til at bo på campus. Du bør derfor overveje denne mulighed, hvis du skal læse på Macquarie University (f.eks. Macquarie University Village).
Boligmuligheder uden for campus: Semester in Australia
Video om universitetet
Macquarie University har lavet nogle videoer, som kan give dig en bedre ide om, hvad universitetet kan tilbyde dig.
Fag og fagområder
Study Abroad
Det første ciffer i fagkoden (efter bogstaverne) angiver fagets niveau. Er det første ciffer 1-4, er faget på Undergraduate-niveau (f.eks. AHST232 eller FRN346). Er det første ciffer 8-9, er faget på Postgraduate-niveau (f.eks. GEO835 eller MGT903).
Universitetets database over de enkelte fag
Klik på 'Units of study' under hhv. Undergraduate og Postgraduate i venstre side af skærmen.
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Universitetets database over hele uddannelser (Undergraduate)
Universitetets database over hele uddannelser (Postgraduate)

Pointsystem
Som fuldtidsstuderende på Macquarie University er en normal arbejdsbyrde 9-14 credit points pr. semester (undergraduate-niveau) eller 12-16 credit points pr. semester (postgraduate-niveau), hvilket i udgangspunktet svarer til 30 ECTS herhjemme. De fleste internationale studerende vælger at tage cirka 4 fag pr. semester. Som international studerende skal du have min. 9 credit points pr. semester på undergraduate-niveau og 12 credit points pr. semester på postgraduate-niveau.

Internship
Study Abroad
Der er mulighed for internships for Study Abroad-studerende på Macquarie University.
Internships på Macquarie University
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Nogle programmer giver plads til, at studerende kan tage et internship som en del af uddannelsen. Tjek beskrivelsen af den uddannelse, du ønsker at søge ind på (se universitetets database over hele uddannelser under Fag og fagområder).

Optagelseskrav
Study Abroad
For Study Abroad ansøgere, som skal opnå merit til et dansk studieprogram, vil universitetet foretage en individuel vurdering af din ansøgning, baseret på dine tidligere studier, gennemførte fag og de karakterer du har opnået.
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Optagelseskrav for hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Engelskkrav
Macquarie University kræver som udgangspunkt at du består en international engelsktest, enten TOEFL (International) eller IELTS (academic), med et tilfredsstillende resultat - afhængigt af dit valgte studieprogram.
Engelskkrav - Alle programmer
Når du ansøger gennem EDU Danmark kan du dog undtages for testkravet hvis du:
1. har bestået studentereksamen og fået enten 7 i engelsk på A-niveau eller 9 i engelsk på B-niveau (gammel skala)
ELLER
2. kan dokumentere at du er blevet undervist på engelsk i mindst 1 år på fuldt tid på akademisk niveau (60 ECTS).
HUSK, at dokumentation for engelskkundskaber skal leveres på engelsk!

Tuition Fees
Study Abroad
Tuition fees - Study Abroad
Vejledende budget for Study Abroad-ophold på Macquarie University Udlandsstipendium er ikke inkluderet i budgettet, mens udgifter til en IELTS test er medregnet (i fald den er relevant - læs mere om engelskkrav ovenfor).
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Tuition fees - Hele uddannelser på bachelorniveau
Tuition fees - Hele uddannelser på kandidatniveau
Klik dig ind på den valgte uddannelser og se tuition fees nederst på siden med uddannelsesbeskrivelsen.

Scholarships
Information om Scholarships på Macquarie University

Studiestart
Der er studiestart to gange om året for de fleste programmer på Macquarie University.
Datoer - Alle programmer

Ansøgning - Sådan søger du
Det udfyldte ansøgningsskema og dine supplerende dokumenter sendes til EDU Danmark i originalformat, når det er klar.
HUSK at alle dokumenter skal indsendes i originalformat eller i en udgave, som er verificeret (dvs. stemplet og underskrevet) af en officiel enhed (evt. din uddannelsesinstitution). Du får naturligvis dine originaler retur.
Ansøgning - Study Abroad
Når du søger om Study Abroad på Macquarie University, skal du sende det udfyldte ansøgningsskema og følgende dokumenter til EDU Danmark:
- Karakterudskrift på engelsk fra din nuværende uddannelse
- Bachelorbevis på engelsk (kun studerende på kandidatniveau)
- Dokumentation for engelskkundskaber PÅ ENGELSK (se Engelskkrav ovenfor)
Ansøgningsskemaet finder du nederst på siden under 'Brochurer og ansøgningsskemaer'.
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Når du søger om optagelse på en hel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau på Macquarie University, skal du sende det udfyldte ansøgningsskema og følgende dokumenter til EDU Danmark:
- Eksamensbevis fra senest afsluttede uddannelse (f.eks. studentereksamen, bachelorgrad, mv.)
- Dokumentation for engelskkundskaber PÅ ENGELSK (se Engelskkrav ovenfor)
- Kopi af dit pas
- Evt. fagbeskrivelser (KUN hvis du søger om 'advanced standing')
- Ansøgningsgebyr (se Ansøgningsgebyr)
Ansøgning - Frister
Study Abroad
Ansøgningsfrist til Semester 1 (februar): 30. oktober året før
Ansøgningsfrist til Semester 2 (juli): 15. april samme år
Det er muligt for Macquarie University at behandle Study Abroad ansøgninger efter disse datoer, men de opfordrer stærkt til, at studerende ansøger inden ansøgningsfristen.
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Ansøgningsfristen for hele uddannelser på Macquarie University er en måned før studiestart på det ansøgte studieprogram (se Studiestart ovenfor).
Ansøgningsgebyr
Study Abroad
Der er ikke ansøgningsgebyr for Study Abroad-studerende på Macquarie University.
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Ansøgningsgebyr: 110 AUD
Brochurer og ansøgningsskemaer
Brochurer
Ansøgningsskemaer mv.
Hjemmeside

|