Vi bruger også cookies...

Vi bruger cookies for at du kan tilmelde dig vores events, til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af hjemmesider til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Vores hjemmeside bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Markedsføring cookies bruges til at spore besøgende på tværs af websites. Hensigten er at vise annoncer, der er relevante og engagerende for den enkelte bruger, og dermed mere værdifulde for udgivere og tredjeparts annoncører.
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Vores tilmeldingsformularer til f.eks. events og nyhedsbreve hostes af ActiveCampaign. Der anvendes cookies til at huske udfyldte felter samt føre anonym statistik over tilmeldinger.

Legater til uddannelse i udlandet

Legater
Information på internettet
Information uden for internettet
Tips til legatsøgningen


Legater til din uddannelse i udlandet

Der er gode muligheder for at finansiere dit ophold i udlandet ved hjælp af legater. Der findes mere end 20.000 legater i Danmark. Omkring 76% (opdateret 2023) af de studerende, som EDU har hjulpet af sted, har fået legater til opholdet, enkelte endda over 100.000 kr. til et enkelt semester i udlandet. Men det kræver noget arbejde.

Vi har igennem årene samlet en del erfaring omkring legater og holder løbende oplæg om, hvordan man søger dem. Når du er ansøger igennem EDU, får du også adgang til vores Legatguide og Legatliste, som vil hjælpe dig igang med processen.

OBS! Legater kan være et godt supplement til dit budget for dit studieophold. Men du bør altid kunne finansiere dit ophold på anden vis for eksempel via udlandsstipendium, opsparing, lån eller lignende.
Vær også opmærksom på, at der findes flere legater til kandidatstuderende end til bachelorstuderende.

Studieophold på UM - legatsøgning betaler sig

Hårdt arbejde med legatsøgningen betaler sig, og det er hver en time værd.

Laura, EDU-studerende på University of Melbourne

Information på internettet om legater til studieophold i udlandet

Der findes flere databaser på internettet, hvor du kan finde information om specifikke legater samt gåde råd om, hvordan du søger.

Vi anbefaler, at du starter med at kigge på følgende

Legatbogen.dk

Grib Verden


Information uden for internettet om legater

Du kan også finde god information om legatsøgning uden for internettet:

  • Legathåndbogen

    Det virker måske som en forældet informationskilde, men det er det faktisk ikke. Mange fonde vælger stadig at offentliggøre information om deres legater i Legathåndbogen, som du normalt kan finde på offentlige biblioteker.
     
  • Din egen uddannelsesinstitution

    Hvis du tager til udlandet som en del af en dansk uddannelse, bør du undersøge, om din egen uddannelsesinstitution giver legater hertil. Prøv at kontakte din internationale koordinator eller det internationale kontor, hvis du er i tvivl.
     
  • Tidligere legatansøgere

    Kender du nogen, som har fået legater til at læse i udlandet? For eksempel nogen fra dit eget studium? Så prøv at spørge dem, om de kan give dig nogle tips, om hvordan, hvor meget og hvor de søgte.

Tips til legatsøgningen

Vi har sendt studerende til udlandet gennem mange år og har selvfølgelig lært en del af det.

Vi vil derfor til sidst give dig nogle tips baseret på vore egne erfaringer:

  • Søg tidligt

    Start med at søge, så snart du har modtaget en bekræftelse fra EDU på, at du er igang med ansøgningsprocessen universitetet.
     
  • Brug tid på din legatansøgning og tilpas den hver gang, du søger et nyt legat

    Ansøgningsbehandlerne ser rigtigt mange ansøgninger og kan godt gennemskue, om en ansøgning er lavet med venstre hånd og lige før deadline. Dårlige ansøgninger bliver som regel arkiveret lodret til fordel for de ansøgninger, som er gennemarbejdede.
     
  • Husk, at en legatansøgningsproces kan sammenlignes med at søge job

    Du skal overbevise dem om, at du og dit ’projekt’ er værd at investere i.
     
  • Tænk ud over, hvad du får ud af det

    Hvordan gavner det andre end dig selv, at du skal læse i udlandet? Legatfondene har nemlig ofte til formål at gavne samfundet som helhed – ikke kun den enkelte person.
     
  • Skriv et takkebrev – for din egen skyld og for kommende studerendes skyld

    Får du tildelt for eksempel 10.000 kr. af en enkelt legatfond, bør du skrive et takkebrev, når du er taget til udlandet, så de kan få bekræftet, at du var værd at investere i.
Studieophold på UQ - legatsøgning

Jeg har finansieret mit ophold med min egen opsparing, legater og SU. Det har været en lang proces at søge legater, men det har helt sikkert været det værd. Det er faktisk en super høj timepris jeg har fået på de timer, jeg har brugt på at søge legater.

Clara, EDU-studerende på University of Queensland
Søg legater til dit studieophold igennem EDU til solrige Californien

Vær ude i god tid med legatsøgning - der kan virkelig være nogle penge at hente. Jeg, Elisabeth, fik et legat på 20.000 kr. Og derudover så finansierede vi det med statens udlandsstipendium og stipendium fra vores eget fakultet. Og så blev det suppleret med studielån og egen opsparing.

Kirstine og Elisabeth, EDU-studerende på California State University Northridge
Pernille søgte legater til sit studieophold igennem EDU

Jeg søgte en masse legater og fik rigtig mange penge. Det endte med at betyde, at jeg levede lidt bedre på mit ophold, end jeg ellers ville have gjort.

Pernille, EDU-studerende på Griffith University

Spørgsmål til finansiering eller studieophold i øvrigt?

Kontakt vores erfarne vejledningsteam på 70 20 28 24 eller skriv til vejledning@edu-danmark.dk

Vores hjælp er gratis, hvis du vil søge ind på et af de universiteter, som vi samarbejder med.

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.