San Diego State University

 

San Diego State University blev grundlagt i 1897 og er det ældste universitet i San Diego. SDSU campus ligger i San Diego i Californien tæt på grænsen til Mexico og er et af de største universiteter i Californien med over 34.000 studerende.

San Diego er den andenstørste by i Californien med 1,3 millioner indbyggere. Klimaet i San Diego er varmt og solrigt med temperaturer på 18-25 grader hele året rundt. San Diego er bl.a. kendt for sine kilometerlange strande, Sea World og San Diego Zoo. SDSUs campus ligger derudover tæt på Gaslamp District og den mexicanske grænse. Det er nemt for den studerende at komme omkring i og uden for San Diego, da SDSU har deres egen San Diego Trolley station (offentlig transport system) på campus.

Top 3 grunde til at læse på universitetet
Top 5 fagområder på universitetet
Top 3 fordele ved området uden for universitetet
 


Top 3 grunde til at læse på universitetet

  1. Universitetet er stærkt inden for en lang række faglige områder.

    Dette inkluderer blandt andet business, psykologi, biologi, geografi og samfundsvidenskab.
     
  2. Universitetet tilbyder et globalt læringsmiljø, hvor mange forskellige kulturer er repræsenterede.

    Universitetets størrelse, mangfoldighed og faglige ry gør det til et af de betydningsfulde universiteter i USA.
     
  3. SDSU er det største universitet i San Diego området.

    Universitetets tilstedeværelse påvirker i højere grad end nogen anden institution det omkringliggende samfund.
     

Top 5 fagområder på universitetet

  1. Political Science
  2. International Business
  3. International Security and Conflict Resolution
  4. Economics
  5. English
     

Top 3 fordele ved området uden for universitetet

  1. San Diegos varme klima gør det til en ideel studiedestination. Byens beliggenhed er tæt ved både Stillehavet, bjerge, ørkener og storbyen Los Angeles.
     
  2. Byen og det omkringliggende område tilbyder et hav af aktiviteter og forlystelser, inklusive San Diego Zoo & Wild Animal Park, over 100 km sandstrande, mere end 90 golfbaner, store sportsarrangementer, Sea World, museer, teatre, opera, dans, og masser af andre kulturelle aktiviteter.
     
  3. Studerende på SDSU har nem og hurtig adgang til centrum af byen via offentlig transport, inklusive San Diego Trolley, som stopper på universitetets campus.

Læs mere om San Diego