Tecnológico de Monterrey

 

Tecnológico de Monterrey (kaldet Tec de Monterrey i daglig tale) blev grundlagt i 1943 af en gruppe mexicanske entreprenører og er i dag et af de mest prestigefyldte universiteter i Latinamerika.

Tec de Monterrey er et kæmpe universitetssystem med i alt 33 campusser rundt om i Mexico, hvoraf især deres Monterrey Campus har opnået stor, både national og international, anerkendelse. Vores aftale gælder netop Monterrey Campus, som også er det største i hele universitetssystemet med ca. 18.500 fuldtidsstuderende (ca. 2.700 heraf er internationale studerende).

Monterrey Campus er koncentreret på 8 undervisningsbygninger opført i moderne arkitektur og derudover masser sportsfaciliteter (swimming pools, tennis-, fodbold- og basketballbaner, fitnesscentre osv.), kultur- og forskningscentre og kollegieboliger. Derudover findes der grønne områder og et stort udbud af cafeer og restauranter, til når der skal slappes af efter en lang skoledag. Der er trådløst internet på hele campus.

Business-studerende på kandidatniveau (graduate) bliver tilknyttet Tec. de Monterreys Business School kaldet EGADE (Escuela de Graduados en Administración y Dirección de Empresas). EGADE ligger ca. 5 km. fra Monterrey Campus (hovedcampus).

Monterrey er den tredje største by i Mexico med ca. 3,8 millioner indbyggere og især kendt som landets entreprenør-, erhvervs- og uddannelsescentrum. I øvrigt er Monterrey hovedby i staten Nuevo Leon, der ligger i det nordøstlige Mexico tæt på grænsen til Texas, USA. Klimaet i Nuevo Leon er som regel tørt og solrigt med temperaturer op til 40 grader om sommeren, mens de i vintermånederne kan komme ned på en 5-10 grader. Monterrey er omgivet af bjerge, der byder på masser af udflugtsmuligheder og naturoplevelser. Det specielle ved Monterrey er den multikulturelle atmosfære, hvor du blandt andet også finder en god blanding af moderne kultur og historie fra kolonitiden.

Top 3 grunde til at læse på universitetet
Top 5 fagområder på universitetet
Top 3 fordele ved området uden for universitetet
 


Top 3 grunde til at læse på universitetet

  1. Du behøver ikke at kunne tale eller forstå spansk for at læse i Mexico.

    Universitetet tilbyder mere end 200 fag undervist på engelsk, men også med mulighed for, at du kan læse spansk.
     
  2. Tec de Monterrey er et af de bedste universiteter i Latinamerika.

    De er blandt andet akkrediterede af EQUIS, AACSB, SACS og ABET.
     
  3. Internationale studerende får personlig betjening og hjælp, hvis de har brug for det.

    Universitetet har modtaget internationale studerende gennem mange år og har udviklet et godt service-system for disse.
     

Top 5 fagområder på universitetet

  1. Business
  2. Engineering
  3. Humanities
  4. International Relations
  5. Architecture-Digital and Industrial Design
     

Top 3 fordele ved området uden for universitetet

  1. Byen tilbyder en unik blanding af kolonial indflydelse og det moderne Mexico, som giver studerende mulighed for at lære landets historie at kende, mens de også har adgang til alle storbyens fordele.
     
  2. Monterrey er et stort centrum for business i Mexico og Latinamerika og ligger kun tre timers kørsel fra grænsen til USA.
     
  3. De omkringliggende bjerge (og byens kendetegn Cerro de la Silla eller 'Saddle Chair Mountain') giver unikke muligheder for dem, som elsker bjergvandring og udendørsoplevelser.

Læs mere om Monterrey